Det er med stor glæde, at vi kan byde hjertelig velkommen til Anja Wiingaard som ny salgskoordinator hos KR – en del af able nordic. Anja kommer med mere end 30 års erfaring inden for kundekontakt, salgskoordinering og administrative processer, hvor hun har været bindeled mellem kunder, salg, produktion og logistik. Med sit stærke fokus på struktur, service og samarbejde bliver Anja en vigtig del af vores salgsteam i Hadsten, hvor hun sammen med Else vil varetage salgskoordineringen og sikre den fortsatte gode service over for vores kunder.

Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af KR og able nordic og lære både kolleger, kunder og produkter at kende.

Gennem mange år har jeg arbejdet med kundekontakt, koordinering og administration, og jeg trives bedst i en hverdag, hvor jeg kan skabe overblik, sikre fremdrift og være med til at finde gode løsninger for kunderne. Det er vigtigt for mig at yde en god service og bidrage til et godt samarbejde på tværs af organisationen.

Det tiltaler mig særligt, at able nordic udvikler og leverer produkter, der gør en reel forskel for mennesker i deres hverdag. Jeg ser frem til at lære mere om produkterne og til at bidrage med min erfaring og mit engagement i samarbejdet med både kunder og kolleger.

Jeg glæder mig til at tage fat på de nye opgaver og bidrage til den fortsatte udvikling hos KR og able nordic.

//Anja Wiingaard

Vi glæder os til samarbejdet.