Hjælpemiddel Roadshow maj 2026 – Holstebro og Randers

Kom og oplev de nyeste hjælpemidler og få indsigt i fremtidens velfærdsteknologi, når vi inviterer til Hjælpemiddel Roadshow 2026 på SOSU-skolerne – den 6. maj i Holstebro og den 7. maj i Randers.

Du får mulighed for at møde førende leverandører, opleve løsninger i praksis og deltage i et aktuelt foredrag om den nye ældrelov og velfærdsteknologi.

Vælg din by

Det kan du opleve

  • Hjælpemidler fra 7 danske producenter samlet ét sted
  • Mulighed for dialog og sparring med leverandører
  • Inspiration til velfærdsteknologiske løsninger i praksis
  • Foredrag: Den nye ældrelov og velfærdsteknologi ved Pia Mejborn fra Substans

Om foredraget: Hvordan skaber vi mere selvbestemmelse for borgerne – og samtidig frigør tid og ressourcer i hverdagen?

Foredraget sætter fokus på, hvordan den nye ældrelov og velfærdsteknologi kan gå hånd i hånd: tættere på borgernes liv, med større inddragelse og bedre løsninger i praksis. Du får perspektiver på borgerens rolle i brugen af teknologi, samarbejdet med pårørende og civilsamfund – og hvordan vi kan styrke fagligheden og skabe mere tid til det, der virkelig betyder noget.

Oplægget holdes af Pia Mejborn fra Substans, som arbejder med udvikling, strategi og samarbejde på velfærdsområdet og har stor erfaring med at omsætte komplekse dagsordener til praksis.

✅ Gratis deltagelse – ingen tilmelding nødvendig

Der vil være kaffe og kage i løbet af dagen.

SE OG DOWNLOAD INVITATIONEN

Vi glæder os til at se dig i Holstebro eller Randers!